Skolebesøg på Øresundsmiljøskolen

www.groen-skole.dk

Aktiviteter
   Børnehaver
   Skoler
   Gymnasier
  Offentlige arrangementer
   Andre aktiviteter
   Kurser
Samarbejdet
    Miljøtjenesten
    Foreningen Norden
    Den nordiske dimension

adresse
    Kort
    Transport
    Bookning
    Medarbejdere

billedarkiv

Sidst opdateret
maj 2011

Webredaktør email


I fuld snorkle udstyr
I fuld snorkle udstyr

Klassetrin: 6.-10. klasse    Max. antal elever: 28     Min. antal lærere: 2

Snorkling

Vi dykker ned under vandoverfladen og går på opdagelse ved kysten udfor Amager strand iført våddragter, snorkel og dykkerbriller. Vi oplever en ny fornemmelse af at bevæge os i vandet. Svømmende undersøger vi det kunstige stenrev ved havnemolen og kommer tæt på krabber og fisk

Årstid: uge 37-38 i 2011 og uge 26 i 2012     Tidspunkt: kl. 9-13    Varighed: 4 timer

Medbring: mad og drikke, badetøj og håndklæde, varmt tøj til efter badet.

Mødested: Strandstation 1, Amager Strandpark (den nordligste strandstation - ud for Øresundsvej).

Vigtigt at vide: Der SKAL være to lærere med hvis der er mere end 10 elever i klassen. Mindst en af lærerne skal have svømmelærereksamen.

Fag: Idræt, biologi, tværfaglige temaer

Formål: Eleverne skal opleve havet på deres egen krop, og gå på opdagelse i det våde element med krop og sanser.

Forberedelse: I kan evt. arbejde med stenrevet som levested for havdyr, men det er ikke en forudsætning for turen.

Turens forløb: Vi er ved at udvikle snorkling som aktivitet for 6.-10. klassetrin. Med Naturskolens våddragter og snorkeludstyr går vi på opdagelse under overfladen, ved Amager Strandpark og oplever hvordan det er at bevæge sig i vand. Vi snorkler langs stenmolen og kigger på dette kunstige stenrev som levested for dyr. Naturvejlederen snorkler med en mindre gruppe elever (ca. 8) ad gangen. Den øvrige klasse arbejder i strandkanten med at fange smådyr med net og ketsjer. Dagen organiseres så alle elever der ønsker det, komme til at snorkle. Der vil samtidig være andre klasser, der arbejder med at tømme ruser og vi henter et væld af krabber og fisk ind til stranden som I kan undersøge.

Lærerens rolle: Mindst én af lærerne skal have svømmelærereksamen og skal fra land (strand/mole) overvåge de elever, der snorkler med naturvejlederen.
Den anden lærer har ansvaret for de øvrige elever, der fanger smådyr i vandkanten med net.

Forslag til videre arbejde: Er I interesserede i fisk og hav kan I vende tilbage en anden dag og booke "Hav, vand og miljø", "Livet i saltvand" , "Havets spisekammer" eller "Havnens miljø og biologi" på Øresundsmiljøskolen.